You are currently browsing Den kloge kurator’s articles.
3 uger er gået siden jeg lagde hovedet på blokken og var ærlig – både omkring forestillingen Queer og omkring min rolle som kurator. Har næsten fået hugget hovedet af af nogle “det er det dummeste nogen nogensinde har gjort i dansk teater” og fået buketter af roser fra andre “endelig, endelig kan vi lufte vore tvivl, vore processer, vores fejlbarlighed”.
Når jeg læser bloggen nu, er jeg stolt over, at det er lykkedes at få en egentlig forestillingsdebat i gang – som i hvert fald jeg har lært meget af. Og jeg kan se, at det ikke var ligefrem strategisk at lufte mine overvejelser om hvilken rolle kurator skal have, for who cares? Der skal bare komme noget skidegodt teater ud af det, og det kunne forstås som ansvarsfralæggelse.
Bottomline (som det hedder i girafsproget):
Jeg tror fuldt og fast på, at vores tumleri omkring nye kunstneriske ledelsesformer er vigtig og brugbar – også for andre teatre. Og vi er på Camp X blevet klogere på den pipeline, der skal etableres mellem kurator og de enkelte forestillinger. Blev meget inspireret af symposiet på Rialto i går med Richard Foreman – og det efterfølgende manifest om et open-source teater (tak til Gritt Uldall-Jessen og Henrik Vestergaard).
Og ligesom dette manifest taler om nødvendigheden af materialedeling og videndeling, så tror jeg altså på nødvendigheden af kritikdeling….
Roger over from me!
“Hvori ligger det frie, demokratiske valg, når jeg kun præsenteres for valget mellem skattestop og skattestop?”
skrev jeg for et halvt år siden i min dagsorden, og det viser sig at være nærmest profetisk – for allerede efter 3 dages valgkamp er jeg forstoppet, forbitret og forlegen over hvorfor replikkerne er fastlagt på forhånd, temaerne er fastlagt på forhånd, for skulle dette ikke være højdepunktet, festen for demokratiet?
Spørger mig selv og vi spørger jer:
Hvordan får vi valget til at handle om noget andet? Hvad synes du valget skal handle om?
Hvad vil du gerne komme til for et valgmøde på Camp X?
Vil du være med til at etablere et nyt ministerium – Ministeriet for et kønnere Danmark?
Medsig og modsig efterlyste jeg og det har jeg sgu fået – TAK!!!
Specielt til Benjamin og Andrea, der står på scenen hver aften – og alligevel er generøse nok til ikke bare at give den hovne kurator fingeren, og HURRA for dit forslag Benjamin om en efterfølgende Queer session, der tager ideen om evaluering alvorligt – glæder mig.
Og så kuratorrollen, Oktavia og Frej: Hvorfor har det været så vanskeligt for de større teatre at fastholde sig selv som kunstneriske institutioner fremfor forestillingsfabrikker? Hvorfor halter det danske institutionsteater bagefter i forhold til det internationale teater? Og hvorfor er det ikke lykkedes for de større teatre at være i omdrejningshøjde med samtidskunsten? Og allermest centralt, hvorfor er det med EN ENKELT UNDTAGELSE, Betty, ikke lykkedes disse teatre at spille en rolle, socialt og politisk – dvs. være en naturlig agent/samtalepartner i den virkelighed, vi befinder os i ?
Hvis teaterlederne ikke bare har været nogle idioter, ligger problemet måske i selve ledelsesrollen. Vi har set den ene efter den anden af kunstneriske ledere, der i arbejdet med det administrative, økonomiske og produktionsmæssige har glemt det kunstneriske, glemt det internationale, glemt virkeligheden.
Teaterdirektøren med kurator er et forsøg på at afprøve en anden model. Det springende punkt, som Camp X står lige midt i, er så, hvor langt der skal være fra de fine ord og dagsordener, som en kurator udkommer med – til det enkelte produkt teatret udkommer med. Vi er ca. 1/3 inde i vores første 100 dage, og normalt vurderer man jo ikke nye regeringer før efter 100 dage! MEN fordi jeg som kurator er mig meget bevidst om mit ansvar og lissom Frej VIL ha’ at Camp X blir’ en succes, har jeg valgt allerede nu at melde min vurdering ud:
I forhold til vores 3 første kunstneriske produkter, teater2go, Xstallationen af RACA på Rialto og BRYD workshop har kuratormodellen vist sig at fungere optimalt: Jeg har udstukket retningslinierne og peget på samarbejdspartnere og derfra har dramaafdelingen haft ansvaret.
Alle 3 initiativer er blevet overraskende og MEGET forskellige succeser, BRYD er intet mindre end en nyskabelse (du har ret Benjamin i at man ikke kan “bestille” en nyskabelse).
Men i forhold til forestillingerne mener jeg, vi har taget fejl og må revurdere, for jeg mener ikke denne afstand fungerer der: Jeg mener, at kuratorens kompetencer skal udnyttes i forhold til alle egenproducerede forestillinger – ja det er her modellen skal vise sin eksistensberettigelse: For det må være i samspillet med de kunstnere, kuratoren har været med til at pege på, at disse kunstnere også selv får tilført noget. Hvis kuratoren ikke kan tilføre forestillingen noget, kunne forestillingen have spillet hvorsomhelst.
P.S. Frej, så vidt jeg ved har Camp X ikke brugt ordet virkelighedsteater, og at mange er blevet inspireret af, at vi som de første valgte at kalde Camp X for et internationalt samtidsteater, er vi smigrede over. Og hvad et samtidsteater så er, og hvilken europæisk teaterfamilie vi dermed melder os ind i, den må vi tage i næste runde – har du læst vores bud på Camp X hjemmesiden?
Ja! Jeg har stillet rammerne og temaet for forestillingen. Nej! Jeg har ikke haft noget med processen at gøre – og Ja! Jeg skal være ærlig om, hvad jeg mener om forestillingen, men min kritik retter sig ikke mod Kenneth, men teatret…og Ja! Jeg er teatret, men alligevel ikke. Kanonudfordring denne kuratorrolle!!!
Nå, men Camp X og kurator skal være ÆRLIGHED og TROVÆRDIGHED: Jeg synes, Queer er blevet en fest, et brag, en event, en sprængning af Aveny – men ikke den gribende/rystende forvandlingsvarieté om Familien Danmark, som undertitlen lover, og som jeg havde drømt om. For meget overflade, for lidt substans. Camp X skal også allervigtigst være udveksling og dialog, så pleeease, modsig mig, medsig mig…
Tømmermænd efter Queerpremiere: 1000 tak for sidst til hele holdet for en varm premiere og bagefter ret mange gin/tonics og hejs og cigaretter i den hotte, coole Camp X cafe på Rialto. Hold kæft hvor har I knoklet og hvor er I, Kenneth, Ida og hele holdet sindssygt dygtige!!!
Søde modige Sandra, bløde/hårde BenjaminSisterPaula, Ulla med den enorme karisma, Andrea Dejlige P, der får hele salen til at lege med, Marc med den vildeste stemme, dygtige Cesar og alle jer andre jeg ikke engang ved, hvad hedder. Jeg håber, I får nogle skønne forestillinger med masser af dansende publikum.
Xlog - Teater Camp Xs Weblog 