Har Teater Camp X forstået Mærsk Mc-Kinney Møller?

spørger Politikens erhvervskommentator Niels Lunde. I aften, tirsdag den 2. december, er han gæst ved et debatarrangement efter forestillingen DEN SØMAND HAN MÅ LIDE. Og hvad tænker du? Hvad tænker du om Mærsk-forestillingerne på Teater Camp X?

…internationalt og eksperimenterende samtidsteater

CALL CUTTA IN A BOX har ramt lige ind i hvad internationalt og eksperimenterende samtidsteater kan være. Teateroplevelsen præsenteres af Teater Camp X i en privat lejlighed på Frederiksberg og foregår mellem en enkelt publikummer og en indisk call center-agent i Calcutta. Kulturpressen jubler enstemmigt over den usædvanligt fascinerende og intime teateroplevelse af den tyske kunstgruppe RIMINI PROTOKOLL.

Vildt forførende
POLITIKENs teaterredaktør Monna Dithmer beskriver henrykt forestillingen som “vildt forførende og (…) teater, når det er bedst. Samtidig er det en af de mest besynderlige, nærgående forestillinger, jeg har været med til”. Monna Dithmer mener, at “telefonteater har fremtiden for sig. (…) Teater i sin mest intime grundform: livekommunikation fra menneske til menneske”. Hun giver forestillingen fem stjerner for udførelsen og “selve konceptet, der er mindblowing som en ny standard for, hvad der kan være teater. Sindssygt eksklusivt er det med sådan en unik forestilling skabt til og med den enkelte publikummer”. Læs hele anmeldelsen

Leger med hele idéen om, hvad teater er for noget
BERLINGSKE TIDENDEs teateranmelder Jacob Steen Olsen kvitterer ligeledes med fem stjerner. Han er vild med CALL CUTTA IN A BOX “der elegant udfordrer og leger med hele idéen om, hvad teater i det hele taget er for noget. Tilskueren er ikke længere tilskuer, men i den grad deltager, når man – mutters alene og med hjertet uden på skjorten – sluses ind i et værelse, befolket af et skrivebord og en computerskærm. Telefonen ringer og så er det bare at tage den. (…) Man er både i sikre hænder og på herligt gyngende grund, når stemmen i røret både fører en gennem hårde facts og svimlende drømmesyner”. Jacob Steen Olsen føler sig i live i denne forestilling, fordi teatret “udnytter den kendsgerning, at dem, der løser billet, rent faktisk også er til stede i rummet og kan være andet end passive, småslumrende “tilskuere”, som forventer at blive underholdt og holdt hånden under. Vi er selv i spil med alle sanser. Vi er i live!”. Læs hele anmeldelsen

Autenticiteten ind på scenen
AOKs teateranmelder fremhæver CALL CUTTA IN A BOX med seks stjerner og beskriver, at “der venter den nysgerrige en teateroplevelse ud over det sædvanlige, (…) for her skal vi – efter tidens teatermode – selv på banen”. AOK beskriver Rimini Protokoll som står bag, som “stærke eksponenter for det dramadokumentariske teater, Teater Camp X selv udforsker. De bringer autenticitet ind på scenen ved at erstatte professionelle skuespillere med folk, der i virkeligheden er eksperter på særlige områder og lade dem bruge deres baggrund og kunnen i en teatermæssig sammenhæng”. Læs hele anmeldelsen

Forunderlig interaktiv teaterinstallation
KULTUNAUTs anmelder Joséphine Renard Vagnkjær giver også CALL CUTTA IN A BOX fem stjerner: “CALL CUTTA IN A BOX er en forunderlig, interaktiv teaterinstallation, hvor du som ene tilskuer tvinges til at slippe kontrollen for at være deltager. Det usikre element er pirrende og anderledes, men stadig trygt. Som publikum er du en del af teateroplevelsen, en aktør, der holder eventyret i gang, for uden dig er der ingen oplevelse”. Læs hele anmeldelsen

Teater Camp X har vind i sejlene og lige om lidt går det løs med Mærsk-forestillingerne…

Hr. Møller – vi elsker dig!

Dagen byder på prøvestart for Hr. Møller-forestillingen. Vi sidder forventningsfulde omkring bordet, hvor en svag duft af nye papirkopier understreger det nye i situationen. Daniel Wedel har skrevet et dokumentarisk stykke om Danmarks egentlige konge Mærsk McKinney Møller – Hr. Møller. Jeg havde på forhånd store forventninger, for jeg havde set Daniels sidste stykke “Det lille hus på Grønland”, som spillede på Bådteatret i maj. Den forestilling handlede i høj grad om den almenmenneskelige krise for det moderne, civiliserede menneske, der har marginaliseret det vilde, barbariske. Og efterlod spørgsmålet: Er vi ved at civilisere os selv ihjel? Forestillingen indeholdt en kritik af kolonimagten Danmark, der, som civiliserede barbarer, erobrede for egen vindings skyld – et komplekst emne, som dramatiker Daniel Wedel udfoldede meget underholdende. Og det må siges at være en styrke hos denne dramatiker, at han faktisk kan indfange komplekse emner i en underholdende form, uden at emnet mister værdi. Måske fordi han holder sig på et almenmenneskeligt værdiniveau.

Det bærende i Hr. Møller-manuskriptet er had-kærlighedsforholdet til FAR. Alle der har været i forbindelse med Hr. Møller enten frygter eller beundrer den ældre herre. I en scenografi (Nikolaj Trap), der lægger op til slapstick, står en gruppe mennesker og venter på at få et interview med Hr. Møller. Alle kender de Hr. Møller og både elsker og frygter ham. Hvem kommer han til at tale med? Hvem spiller egentligt hr. Møller? Dertil kommer, at Hr. Møller også er historien om den sidste feudalherre – den sidste patriark.

Læseprøven slutter – det regner, men folk virker lettede og glade. Der er masser af gods i manuskriptet, som der nu skal arbejdes videre med samtidigt med, at skuespillerne går i gang med prøverne.