You are currently browsing the tag archive for the 'Public X' tag.
Rikke Verdensborger foreslog netop at verdensborgerflaget skulle kunne bruges som ‘badge’ på ens hjemmesider og blogs. Supergod idé og derfor har vi hurtigt produceret en html-tag, du kan indsætte hvor du vil – hjemmeside, myspace, blog, facebook, etc…
VERDENSBORGER html-tag:
<a href=”http://www.campx.dk/Public%20X/VERDENSBORGERFLAG.aspx”><img alt=”You are Worldcitizen – Tu eres un ciudadano – Du er Verdensborger” src=”http://farm3.static.flickr.com/2164/2505091826_ec7ffb5ca0_t.jpg”/></a>
I dag har vi lavet Public X Aktion i indre by København, hvor vi har præsenteret VERDENBORGERFLAGet. Målet var at fejre og minde hinanden på at vi alle, udover at være borger i et land, også har et globalt ansvar som verdensborgere. DU er VERDENSBORGER og JEG er VERDENSBORGER og ham/hende på den anden side er jorden er VERDENSBORGER.
POSITIVE REAKTIONER
Der var mange positive reaktioner. Faktisk viste det sig, at mange accepterede flaget. De så det som en naturlighed, når de fik flaget forklaret. Flere gik også forbi flaget og uden at tænke over det, sagde til hinanden: ”Det er verdensborgerflaget”. Måske fordi budskabet er så enkelt, og måske fordi flaget er så umiddelbart forståeligt. Vi samlede unge fra seks forskellige kontinenter, som samlede deres forestillinger om, hvad en verdensborger er for en størrelse. Sigrun Gudbrandsdottir fra kunstgruppen Ingen Frygt var deres kunstneriske guide i processen. Mellemfolkeligt Samvirke bidrog til dagens aktion med supersøde og dybt overkvalificerede frivillige. Mindst 5.000 mennesker fik mødt VERDENSBORGERFLAGET i dag.
Vi mødte mange forskellige mennesker i dag. En mand ville sende et flag til hans børnebørn, der bor på Grønland. Hvor ville du sende det hen? Hvad betyder det for dig at være Verdensborger? Og hvor synes du at Verdensborgerflaget skal bruges?
1. Kapitalistisk Søndagsprædiken (3/3)
Landskampen konverterede til en retssag. En jury med Adrian Lloyd Hughes (DR2) i spidsen som Juryformand forholdt sig til de forskellige vidneudsagn.
Dommen blev tosidig:
1. Den Svenska finansministern Anders Borg döms till att, i linje med sin uttalade feminism, se till att det inom ett år är lika lön mellan könen i Sverige.
2. Den danske ligestillingsminister Karen Jespersen dømmes til 1 dags samfundstjeneste i Stockholm:
Et besøg hos Jämo, den svenske Ligestillingsombudsmand
Og en session hos Johannes.
Hør argumenterne og se hvordan den svenske skoleelev Johannes definerer feminisme.
Camp X lavede i samarbejde med Rejsescenen AOF en aktion på Kultorvet lørdag den 10. november.
Aktionen var at oprette et nyt ministerium. De fremmødte var med til en lie down og til at bestemme hvem, der skulle være med i ministeriet.
HVEM SYNES DU SKAL VÆRE MINISTER FOR KØNNERE DANMARK – I FORHOLD TIL JOBOPSLAGET?
JOB OPSLAG:
Minister søges til nyt ministerium – Ministeriet for et Kønnere Danmark.
Jobbet:
Uanset hvem der bliver valgt til Folketinget på tirsdag den 13. november, vil det stadig være sådan, at ét ministerium tager sig af socialpolitik og ligestillingsspørgsmål, et andet af familie- og forbrugerpolitik og et tredje af integration. Der er ikke ét ministerium til at tage sig af spørgsmål om sammenhængen i samfundet …. om mangfoldigheden. Derfor oprettes nu Ministeriet for et Kønnere Danmark.
Kvalifikationer:
Du har lyst og mod til at gå imod strømmen i dagens Danmark. For vi ønsker en minister, der brænder for at skabe sammenhæng i samfundet. En minister, der kan se, at mangfoldigheden er et plus. En minister, der ved, at den eneste vej til at skabe et samfund, der er værd at leve i, er et, hvor ligestillingen mellem køn, kulturer og samfundsgrupper, hvor integrationen, familiepolitikken og socialpolitikken spiller sammen. En minister, der ønsker et kønnere Danmark.
Vi tilbyder:
• mulighed for at skabe noget, der aldrig er set før.
• udfordringer ud over det almindelige – men også mulighed for at blive den mest populære minister nogensinde.
• den løn, der ligger i at være med til at skabe et Danmark, der kan rumme mangfoldigheden.
Arbejdssted:
Slotsholmen, København.
Ansøgningsfrist:
Lørdag den 10. november kl. 15.00.
Ansøgningerne afleveres i Ministeriet for et Kønnere Danmark, Kultorvet, København.
Vigtige datoer
Offentliggøres den:
10-11-2007
Ansøgningsfrist:
10-11-2007
Ansættelsesdato:
Hurtigst muligt efter den 13. november
Ansættelsesform:
Midlertidig ansættelse med mulighed for forlængelse
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid + lidt mere
Kontaktpersoner:
Os alle sammen – de høje, de skæve, de tykke, de tynde, de etniske, de indfødte, de rige, de fattige – og alle dem midt imellem. Kort sagt: Det mangfoldige Danmark.
Arbejdsgiver:
Igen – os alle sammen.
Ansøgning:
Indleveres på Kultorvet lørdag den 10. november


