You are currently browsing the tag archive for the 'Internationalt Samtidsteater' tag.
Erik Exe Christoffersen og Laura Luise Schultz beskriver Camp X’s udvikling i magasinet for dramaturgiske studier Peripeti:
“Set i bakspejlet ser det ud, som om Camp X blev fanget i en ufrugtbar modsætning mellem klassisk teater og en avantgarderetorik, som teatret selv anlagde, men som samtidig blev brugt imod dem.”
Camp X skaber og præsenterer scenekunst under betegnelsen Internationalt samtidsteater. Vi tager vores funktion som et nyt alternativ på den danske scene alvorligt. Camp X skal udfordre teaterbegrebet, være spydspids, udvikle og arbejde internationalt. Det gør vi 24-7.
SAMTIDSTEATRET
Vi har allerede rigtig meget godt teater i Danmark. Vi har teatre, der behandler den nye danske dramatik mere eller mindre virkelighedsnært, nyfortolker klassikere, udvikler skrako, eksperimenterer med musikdramatik og senest også nycirkus.Camp X erklærer sig imidlertid i familie med dét samtidsteater (contemporary theatre!), der udgør et dybt spor i den vestlige kultur uden for Danmark. Det er en gren af teatret, som vi har svært ved både at forstå og acceptere i København. Det har betydet, at Robert Wilson først fik sit danske gennembrud i 2002, med hjælp fra Tom Waits i øvrigt. Robert Lepage kom ikke rigtigt ind i varmen før i 2005, da han kom på banen med H.C. Andersen. Volksbühnes Castof var her i 2005 – igen med Andersen. Disse kunstnere kommer til København lang tid efter, de har været direkte eksponent for kunstnerisk nybrud.
Andre kunstnere har vi sendt den anden vej – ud ad Danmark. Den schweiziske instruktør Stefan Bachmann måtte i 2002 opgive sin kontroversielle opsætning af Hamlet på Det Kongelige Teater. Anders Paulin blev hylet ud af Danmark efter en kollektiv nedsabling af hans ”En Skærsommernats Drøm” og ”Mefisto”. Forestillinger, der i dag har mytisk status i store dele af det professionelle teatermiljø. ”En skærsommernats Drøm” blev i øvrigt inviteret til at åbne den tyske festival Theater der Welt, og ”Mefisto” blev senere genopsat på Deutches Schauspielhaus i Hamborg.
DEN DANSKE HJEMMEBANE
Det er utroligt synd for det københavnske teaterliv. Vi går glip af markante internationale produktioner og vi udelukkes for muligheden for at arbejde med de nyskabende kunstnere. På den danske hjemmebane kræver det mod og dygtighed af professionelle kunstneriske at bryde med konventionen inden for en institution som Camp X, der er underlagt stramme strukturelle begrænsninger, og hvor opmærksomheden er optimal. Det er imidlertid teatrets præmis. Heldigvis er der mange modige og dygtige kunstnere, som gerne vil udfordres, som vil deltage i en udviklingsproces (!) og som ønsker at udveksle med kolleger fra ind- og udland.
Det kræver til gengæld intet mod at afmelde det, man ikke kender til eller ikke umiddelbart kan aflæse, og i stedet gribe til hån og spot. Det kræver intet mod at afvise det, man ikke umiddelbart bryder sig om eller kan ikke se meningen med.
MVH
Direktør Mette Hvid Davidsen og Kurator Ditte Maria Bjerg
