You are currently browsing the tag archive for the 'Ditte Maria Bjerg' tag.
1. Kapitalistisk Søndagsprædiken (3/3)
Camp X skaber og præsenterer scenekunst under betegnelsen Internationalt samtidsteater. Vi tager vores funktion som et nyt alternativ på den danske scene alvorligt. Camp X skal udfordre teaterbegrebet, være spydspids, udvikle og arbejde internationalt. Det gør vi 24-7.
SAMTIDSTEATRET
Vi har allerede rigtig meget godt teater i Danmark. Vi har teatre, der behandler den nye danske dramatik mere eller mindre virkelighedsnært, nyfortolker klassikere, udvikler skrako, eksperimenterer med musikdramatik og senest også nycirkus.Camp X erklærer sig imidlertid i familie med dét samtidsteater (contemporary theatre!), der udgør et dybt spor i den vestlige kultur uden for Danmark. Det er en gren af teatret, som vi har svært ved både at forstå og acceptere i København. Det har betydet, at Robert Wilson først fik sit danske gennembrud i 2002, med hjælp fra Tom Waits i øvrigt. Robert Lepage kom ikke rigtigt ind i varmen før i 2005, da han kom på banen med H.C. Andersen. Volksbühnes Castof var her i 2005 – igen med Andersen. Disse kunstnere kommer til København lang tid efter, de har været direkte eksponent for kunstnerisk nybrud.
Andre kunstnere har vi sendt den anden vej – ud ad Danmark. Den schweiziske instruktør Stefan Bachmann måtte i 2002 opgive sin kontroversielle opsætning af Hamlet på Det Kongelige Teater. Anders Paulin blev hylet ud af Danmark efter en kollektiv nedsabling af hans ”En Skærsommernats Drøm” og ”Mefisto”. Forestillinger, der i dag har mytisk status i store dele af det professionelle teatermiljø. ”En skærsommernats Drøm” blev i øvrigt inviteret til at åbne den tyske festival Theater der Welt, og ”Mefisto” blev senere genopsat på Deutches Schauspielhaus i Hamborg.
DEN DANSKE HJEMMEBANE
Det er utroligt synd for det københavnske teaterliv. Vi går glip af markante internationale produktioner og vi udelukkes for muligheden for at arbejde med de nyskabende kunstnere. På den danske hjemmebane kræver det mod og dygtighed af professionelle kunstneriske at bryde med konventionen inden for en institution som Camp X, der er underlagt stramme strukturelle begrænsninger, og hvor opmærksomheden er optimal. Det er imidlertid teatrets præmis. Heldigvis er der mange modige og dygtige kunstnere, som gerne vil udfordres, som vil deltage i en udviklingsproces (!) og som ønsker at udveksle med kolleger fra ind- og udland.
Det kræver til gengæld intet mod at afmelde det, man ikke kender til eller ikke umiddelbart kan aflæse, og i stedet gribe til hån og spot. Det kræver intet mod at afvise det, man ikke umiddelbart bryder sig om eller kan ikke se meningen med.
MVH
Direktør Mette Hvid Davidsen og Kurator Ditte Maria Bjerg
3 uger er gået siden jeg lagde hovedet på blokken og var ærlig – både omkring forestillingen Queer og omkring min rolle som kurator. Har næsten fået hugget hovedet af af nogle “det er det dummeste nogen nogensinde har gjort i dansk teater” og fået buketter af roser fra andre “endelig, endelig kan vi lufte vore tvivl, vore processer, vores fejlbarlighed”.
Når jeg læser bloggen nu, er jeg stolt over, at det er lykkedes at få en egentlig forestillingsdebat i gang – som i hvert fald jeg har lært meget af. Og jeg kan se, at det ikke var ligefrem strategisk at lufte mine overvejelser om hvilken rolle kurator skal have, for who cares? Der skal bare komme noget skidegodt teater ud af det, og det kunne forstås som ansvarsfralæggelse.
Bottomline (som det hedder i girafsproget):
Jeg tror fuldt og fast på, at vores tumleri omkring nye kunstneriske ledelsesformer er vigtig og brugbar – også for andre teatre. Og vi er på Camp X blevet klogere på den pipeline, der skal etableres mellem kurator og de enkelte forestillinger. Blev meget inspireret af symposiet på Rialto i går med Richard Foreman – og det efterfølgende manifest om et open-source teater (tak til Gritt Uldall-Jessen og Henrik Vestergaard).
Og ligesom dette manifest taler om nødvendigheden af materialedeling og videndeling, så tror jeg altså på nødvendigheden af kritikdeling….
Roger over from me!
“Hvori ligger det frie, demokratiske valg, når jeg kun præsenteres for valget mellem skattestop og skattestop?”
skrev jeg for et halvt år siden i min dagsorden, og det viser sig at være nærmest profetisk – for allerede efter 3 dages valgkamp er jeg forstoppet, forbitret og forlegen over hvorfor replikkerne er fastlagt på forhånd, temaerne er fastlagt på forhånd, for skulle dette ikke være højdepunktet, festen for demokratiet?
Spørger mig selv og vi spørger jer:
Hvordan får vi valget til at handle om noget andet? Hvad synes du valget skal handle om?
Hvad vil du gerne komme til for et valgmøde på Camp X?
Vil du være med til at etablere et nyt ministerium – Ministeriet for et kønnere Danmark?
Teateranmelder Per Theil, Politiken, reflekterer mandag den 22. oktober i Politiken over de åbne diskussioner på XLOG i forbindelse med indlægget “Kuratortømmermænd efter ’Queer-première“:
Til gengæld har ’Queer’ skabt en debat, som i sin form og sit indhold ikke er set før inden for dansk teater. Efter premieren gik Camp X ’s kurator, Ditte Maria Bjerg, ud på teatrets hjemmeside ( www.campx.dk) og skrev, at ’Queer’ ikke blev: »den gribende/rystende forvandlingsvarieté om familien Danmark, som undertitlen lover, og som jeg havde drømt om. For meget overflade, for lidt substans«.
Modigt sagt, men også dumt gjort? Falder Ditte Maria Bjerg dermed ikke sin instruktør, Kenneth Kreutzmann, i ryggen? Det er der nogle, der mener. En kunstnerisk kurator er ganske vist ikke selve teaterdirektøren , men en person, der er ansat for en afgrænset periode med henblik på at være en visionær inspirator, men alligevel: Hvordan kan en kurator offentligt undsige teatrets egne forestillinger?
Udmeldingen har affødt indlæg efter indlæg på Camp X ’s weblog, hvor både teaterdirektøren , professionelle kunstnere og teatrets publikummer har deltaget og stadig deltager: modsigelser og medsigelser! Debatten har været tolket som udtryk for intern uro, for ikke at sige åben splid på Camp X . Man kan også vælge at se debatten som noget af det bedste og mest levende, der er sket længe.
I stedet for at stikke hovedet i teaterbusken, eller fare i blækhuset, har Camp X åbnet for godteposen under devisen: Åbenhed er farligt, men dog befordrende for, dels hvad vi vil med teatret, dels hvordan vi fremover kan tale om teatret. Som anmelder skal jeg selv være den første til at medgive, at den hurtige kritik ikke altid er så god til at overskride sin egen vante retorik: duer, duer ikke. Ligesom teatrets reaktioner ikke er meget bedre, når det kommer til at svare igen på anmeldelsen: duer slet ikke!
Skænderier kan være ret pragtfuldt. Åben selvkritik, men uden at der går bibelsk rundkreds i den, kan vise sig at være endnu bedre; som en mulig vej til en mere kunstnerisk befordrende dialog: at turde spørge åbent til sig selv som teater og forestilling. Og hvad angår anmelderen: at turde tvivle om sine egne udsagn.
Ja! Jeg har stillet rammerne og temaet for forestillingen. Nej! Jeg har ikke haft noget med processen at gøre – og Ja! Jeg skal være ærlig om, hvad jeg mener om forestillingen, men min kritik retter sig ikke mod Kenneth, men teatret…og Ja! Jeg er teatret, men alligevel ikke. Kanonudfordring denne kuratorrolle!!!
Nå, men Camp X og kurator skal være ÆRLIGHED og TROVÆRDIGHED: Jeg synes, Queer er blevet en fest, et brag, en event, en sprængning af Aveny - men ikke den gribende/rystende forvandlingsvarieté om Familien Danmark, som undertitlen lover, og som jeg havde drømt om. For meget overflade, for lidt substans. Camp X skal også allervigtigst være udveksling og dialog, så pleeease, modsig mig, medsig mig…
Til Public X-arrangementet QUEER I ALMINDELIGHED OG QUEER TEATER I SÆRDELESHED introducerede Jacob Rico Bojsen, cand. mag. i teatervidenskab og kønsforskning ‘queer’ på en letforståelig måde. Den oprindelige betydning var ’skæv, mærkelig, anderledes’. Betegnelsen blev brugt nedsættende om de homoseksuelle. Queer-bevægelsen tog betegnelsen til sig. For når minoriteten selv begynder at bruge den nedsættende betegnelse, så forandrer den betydning – og mister sin nedvurderende kraft.
QUEER - ET SYN PÅ VERDEN
Queer er en måde at se verden på. Det er ikke en identitetskategori, fordi Queer er det evigt flydende, det evigt foranderlige. Queer er alt dét uden om normerne. En matrix er det system, der bestemmer hvad der er normer/regler i samfundet. Queer-bevægelsen gør opmærksom på, at samfundet er styret af den heteroseksuelle matrix. Det betyder, at alt i denne verden er indrettet efter heteroseksuelle værdier og der opstår en heteronormativitet: Den norm i samfundet i samfundet. Begrebet hentyder til de helt tydelige forventninger til, hvordan kvinder og mænd, som de eneste tilladte kategorier, skal være. Det er giver sig selv at de naturligvis kun tiltrækkes af det modsatte køn. Heteronormativitet skaber et ideal om det gode liv, som nedvurderer alt andet. Queer-teorien pointerer: “Andre har ikke ret til at bestemme, hvad der er det gode liv for dig/mig”. Jacob Rico Boisen forklarer: ”Start med dig selv og accepter dig selv som du er. Det vigtigste er, at man har plads til at foretage reflekterede valg. Reflektér over dig selv!”
IDENTITET OG SEKSUALITET
Farnaz Arbabi tager tråden op. Hun er instruktør – headhuntet fra Stockholm til at lave ungdomsforestilling med et queer-perspektiv på Camp X – Normal. Hun mener, det handler om at sætte spørgsmålstegn ved tingene – mest fokus på identitet og seksualitet – kig forbi Xloggen her på mandag, hvor der er interview med Farnaz Arbabi.
…OG HVAD BETYDER ‘QUEER’ FOR DIG?
