You are currently browsing the tag archive for the 'Camp X' tag.

Erik Exe Christoffersen og Laura Luise Schultz beskriver Camp X’s udvikling i magasinet for dramaturgiske studier Peripeti:

Set i bakspejlet ser det ud, som om Camp X blev fanget i en ufrugtbar modsætning mellem klassisk teater og en avantgarderetorik, som teatret selv anlagde, men som samtidig blev brugt imod dem.”

Læs hele artiklen

Camp X har fået en ny kaptajn, Litten Hansen, når vi nu sejler ud med Mærsk her i efteråret. Solbrændte og sommerudhvilede møder Camp X-mandskabet op denne første dag. Så er der afgang for en ny sæson og allerede på onsdag er der prøvestart på Hr. Møller. Allerede om en måned kommer tyske Rimini Protokoll til København med Call Cutta in a Box. Jeg var vildt begejstret for sidste års Rimini-forestilling på Metropolis Cargo Sofia-Copenhagen. Her sad vi i en lastbil og blev kørt rundt i København altimens vi hørte fortællingen om et lastvognskartel og så København fra alle mulige forskellige sider, som jeg aldrig havde oplevet før. Det var noget helt særligt.

Jacob Møller Overgaard, der arbejder på Louisiana Kunstmuseum og er iblandt Camp X’s campister, var så heldig at få én af de sidste billetter, da forestillingen i sidste måned var i Berlin. Han beskriver oplevelsen: Call Cutta in a Box er telefon-teater fra Indien til Europa. I Berlin sad jeg i et tomt kontorlokale i en stor kontorbygning. Og i Calcutta sad Dickey Banjerjee på sit arbejde i en virksomhed, der laver telemarketing for vestlige selskaber og hvor de ansatte oplæres i at tale engelsk uden accent, så de vestlige forbrugere ikke opdager, at deres hotline besvares fra den anden side af jorden. Fra Dickey ringede mig op på telefonen, til jeg lagde på igen, var alt planlagt i detaljer. Han var meget klart ikke skuespiller, men han havde rollen som ham, der sørgede for, at vi gik nøje et dramaturgisk planlagt forløb igennem. Til dagligt arbejder han som call service-medarbejder, og vi talte sammen i en times tid, mens han bl.a. – fra Calcutta! – lavede mig en kop te, over telefon viste mig rundt på mit nye kontor. Vi talte om os selv, vores arbejde, vores drømme, og han sang endda også en lille sang. På den ene side personligt og intimt, og på den anden side klart artikuleret dramaturgi, løbende afbrudt af, at Dickey fortalte, at vi nu var færdige med den ene scene og gik videre til den næste. Effektfuldt teater, og ikke teater overhovedet.”

Og det kendetegner netop Rimini Protokoll, at de fortæller hverdagen og gør ‘almindelige mennesker’ til en slags hverdagens helte. Jeg glæder mig…

I dag har vi lavet Public X Aktion i indre by København, hvor vi har præsenteret VERDENBORGERFLAGet. Målet var at fejre og minde hinanden på at vi alle, udover at være borger i et land, også har et globalt ansvar som verdensborgere. DU er VERDENSBORGER og JEG er VERDENSBORGER og ham/hende på den anden side er jorden er VERDENSBORGER.

POSITIVE REAKTIONER

Der var mange positive reaktioner. Faktisk viste det sig, at mange accepterede flaget. De så det som en naturlighed, når de fik flaget forklaret. Flere gik også forbi flaget og uden at tænke over det, sagde til hinanden: ”Det er verdensborgerflaget”. Måske fordi budskabet er så enkelt, og måske fordi flaget er så umiddelbart forståeligt. Vi samlede unge fra seks forskellige kontinenter, som samlede deres forestillinger om, hvad en verdensborger er for en størrelse. Sigrun Gudbrandsdottir fra kunstgruppen Ingen Frygt var deres kunstneriske guide i processen. Mellemfolkeligt Samvirke bidrog til dagens aktion med supersøde og dybt overkvalificerede frivillige. Mindst 5.000 mennesker fik mødt VERDENSBORGERFLAGET i dag.

Vi mødte mange forskellige mennesker i dag. En mand ville sende et flag til hans børnebørn, der bor på Grønland. Hvor ville du sende det hen? Hvad betyder det for dig at være Verdensborger? Og hvor synes du at Verdensborgerflaget skal bruges?

1. Kapitalistisk Søndagsprædiken (3/3)

 inviterer alle verdensborgere til indvielsen af den nye hjemmeside www.dasbeckwerk.com

Og så er der iøvrigt interessant læsestof på Turbulens.net. Net-magasinet har iværksat en on-going samtale med Forvalteren af liv&værk efter Claus Beck-Nielsen. Den seneste samtale er helt tilbage fra efteråret 2006, hvor Das Beckwerk var i gang med forberedelserne til deres på det tidspunkt forestående mission til Iran. Af hensyn til missionen har teksten ikke kunnet publiceres før nu.

Det er bl.a. blevet til en snak om to usunde mormoner ved navn Thomas og Claus, heroiske B-film, Foucault i Iran og spørgsmålet om muligheden for The Movement, muligheden for en revolution i Iran.

Læs samtalen mellem Forvalteren af liv&værk efter Claus Beck-Nielsen og Mikkel Bolt Rasmussen på turbulens.net.

Camp X skaber og præsenterer scenekunst under betegnelsen Internationalt samtidsteater. Vi tager vores funktion som et nyt alternativ på den danske scene alvorligt. Camp X skal udfordre teaterbegrebet, være spydspids, udvikle og arbejde internationalt. Det gør vi 24-7.

 

 

SAMTIDSTEATRET

Vi har allerede rigtig meget godt teater i Danmark. Vi har teatre, der behandler den nye danske dramatik mere eller mindre virkelighedsnært, nyfortolker klassikere, udvikler skrako, eksperimenterer med musikdramatik og senest også nycirkus.Camp X erklærer sig imidlertid i familie med dét samtidsteater (contemporary theatre!), der udgør et dybt spor i den vestlige kultur uden for Danmark. Det er en gren af teatret, som vi har svært ved både at forstå og acceptere i København. Det har betydet, at Robert Wilson først fik sit danske gennembrud i 2002, med hjælp fra Tom Waits i øvrigt. Robert Lepage kom ikke rigtigt ind i varmen før i 2005, da han kom på banen med H.C. Andersen. Volksbühnes Castof var her i 2005 – igen med Andersen. Disse kunstnere kommer til København lang tid efter, de har været direkte eksponent for kunstnerisk nybrud.

 

 

Andre kunstnere har vi sendt den anden vej – ud ad Danmark. Den schweiziske instruktør Stefan Bachmann måtte i 2002 opgive sin kontroversielle opsætning af Hamlet på Det Kongelige Teater. Anders Paulin blev hylet ud af Danmark efter en kollektiv nedsabling af hans ”En Skærsommernats Drøm” og ”Mefisto”. Forestillinger, der i dag har mytisk status i store dele af det professionelle teatermiljø. ”En skærsommernats Drøm” blev i øvrigt inviteret til at åbne den tyske festival Theater der Welt, og ”Mefisto” blev senere genopsat på Deutches Schauspielhaus i Hamborg.

 

 

 

DEN DANSKE HJEMMEBANE

Det er utroligt synd for det københavnske teaterliv. Vi går glip af markante internationale produktioner og vi udelukkes for muligheden for at arbejde med de nyskabende kunstnere. På den danske hjemmebane kræver det mod og dygtighed af professionelle kunstneriske at bryde med konventionen inden for en institution som Camp X, der er underlagt stramme strukturelle begrænsninger, og hvor opmærksomheden er optimal. Det er imidlertid teatrets præmis. Heldigvis er der mange modige og dygtige kunstnere, som gerne vil udfordres, som vil deltage i en udviklingsproces (!) og som ønsker at udveksle med kolleger fra ind- og udland.

 

Det kræver til gengæld intet mod at afmelde det, man ikke kender til eller ikke umiddelbart kan aflæse, og i stedet gribe til hån og spot. Det kræver intet mod at afvise det, man ikke umiddelbart bryder sig om eller kan ikke se meningen med.

 

 

MVH

Direktør Mette Hvid Davidsen og Kurator Ditte Maria Bjerg

Verden afhænger af øjnene, der ser og sådan er det også med verdenshistorien. Magasinet FOREIGN POLICY beskriver global politik, økonomi og ideer. De har bl.a. set på den europæiske historiefortælling om kapitalisme, som de mener er præget af socialistisk pessimisme. Artiklen giver god mening for dem, der vil gå mere i dybden med temaerne for Camp X’s nye forestilling DEMO-CRAZY, der behandler forholdet mellem marked, demokrati og det europæiske melodi grand prix.

Artiklens manchet indleder: “In France and Germany, students are being forced to undergo a dangerous indoctrination. Taught that economic principles such as capitalism, free markets, and entrepreneurship are savage, unhealthy, and immoral, these children are raised on a diet of prejudice and bias. Rooting it out may determine whether Europe’s economies prosper or continue to be left behind.”

Læs hele artiklen

Se også youtube-fortællingen om den lille kapitalistko, der kom på nettet i forbindelse med valgkampen 2007.