You are currently browsing the category archive for the 'In a State of Emergency' category.
Rikke Verdensborger foreslog netop at verdensborgerflaget skulle kunne bruges som ‘badge’ på ens hjemmesider og blogs. Supergod idé og derfor har vi hurtigt produceret en html-tag, du kan indsætte hvor du vil – hjemmeside, myspace, blog, facebook, etc…
VERDENSBORGER html-tag:
<a href=”http://www.campx.dk/Public%20X/VERDENSBORGERFLAG.aspx”><img alt=”You are Worldcitizen – Tu eres un ciudadano – Du er Verdensborger” src=”http://farm3.static.flickr.com/2164/2505091826_ec7ffb5ca0_t.jpg”/></a>
I dag har vi lavet Public X Aktion i indre by København, hvor vi har præsenteret VERDENBORGERFLAGet. Målet var at fejre og minde hinanden på at vi alle, udover at være borger i et land, også har et globalt ansvar som verdensborgere. DU er VERDENSBORGER og JEG er VERDENSBORGER og ham/hende på den anden side er jorden er VERDENSBORGER.
POSITIVE REAKTIONER
Der var mange positive reaktioner. Faktisk viste det sig, at mange accepterede flaget. De så det som en naturlighed, når de fik flaget forklaret. Flere gik også forbi flaget og uden at tænke over det, sagde til hinanden: ”Det er verdensborgerflaget”. Måske fordi budskabet er så enkelt, og måske fordi flaget er så umiddelbart forståeligt. Vi samlede unge fra seks forskellige kontinenter, som samlede deres forestillinger om, hvad en verdensborger er for en størrelse. Sigrun Gudbrandsdottir fra kunstgruppen Ingen Frygt var deres kunstneriske guide i processen. Mellemfolkeligt Samvirke bidrog til dagens aktion med supersøde og dybt overkvalificerede frivillige. Mindst 5.000 mennesker fik mødt VERDENSBORGERFLAGET i dag.
Vi mødte mange forskellige mennesker i dag. En mand ville sende et flag til hans børnebørn, der bor på Grønland. Hvor ville du sende det hen? Hvad betyder det for dig at være Verdensborger? Og hvor synes du at Verdensborgerflaget skal bruges?
1. Kapitalistisk Søndagsprædiken (3/3)
Danmark har nu også fået en demokratikanon. Denne kanon er lavet af Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon og Undervisningsministeriet. Den indeholder 35 punkter og har især skabt debat om hvilke punkter, den skulle indeholde og i mindre grad demokratiets værdidiskussion.
Oversigt:
1: Demokratiets rødder (ca. 500 f.Kr.)
2: Lighedstanken (ca. 500 e.Kr.)
3: Magna Carta (1215) og Bill of Rights (1689)
4: Jyske Lov (1241) og Erik Klippings håndfæstning (1282)
5: Reformationen
6: Den westfalske fred (1648)
7: Baruch Spinoza (1632-1677)
8: John Locke (1632-1704)
9: Oplysningstiden (1700-tallet)
10: Charles de Montesquieu (1689-1755)
11: Jean-Jacques Rousseau (1712-1778)
12: Den amerikanske forfatning (1775-1789)
13: Statsborgerskab og medborgerskab
14: Trykkefrihed og samfundsdebat (1770-1799)
15: Den franske revolution (1789-1799)
16: N.F.S. Grundtvig (1783-1872)
17: Rådgivende stænderforsamlinger (1834-1848)
18: Alexis de Tocqueville (1805-1859)
19: John Stuart Mill (1806-1873)
20: Grundloven (fra 1849)
21: Den nationalliberale bevægelse
22: Bonde- og højskolebevægelsen
23: Arbejderbevægelsen
24: Den kulturradikale bevægelse
25: Kvindebevægelsen
26: Systemskiftet (1901)
27: Kanslergadeforliget (1933)
28: Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden
29: Demokrati under Anden Verdenskrig
30: Hal Koch (1904-1963) og Alf Ross (1899-1979)
31: Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (fra 1949)
32: Folkeafstemning om EF (1972)
33: Salman Rushdie-sagen (fra 1988)
34: Murens fald (1989)
35: Europatraktaterne
Hvad mangler? Skriv din vurdering!
“Jeg har set kapitalismens slaver, og de lever ikke dårligt”, citat Nikita Krushchev (statsleder USSR 58-64). Hvad betyder “kapitalisme” for dig i dag?
“I gamle dage protesterede mennesker over for politikerne, hvis de mente, at verden var uretfærdig. De betragtede firmaer som det onde og kapitalismen som det ondeste, der kun skabte problemer,” forklarer Kai Hockerts. “Men i dag er det næsten omvendt. Den nye generation har meget lave forventninger til staten. De tror ikke på, at politik kan ændre noget som helst, men håbet om, at firmaer og erhvervslivet kan ændre noget i verden, er meget større. Det er ikke bare protestbevægelse. Det er et håb og en tiltro til, at du kan ændre noget i verden gennem kapitalismen. Gennem markedskræfterne.”
Information 09022008
Læs om Camp X’s Kapitalistisk Søndagsprædiken
De næste er:
Søndag den 9. marts kl. 11.00 – 12.30: professor Jesper Jespersen
Søndag den 6. april kl. 11.00 – 12.30: Frederik Wiedemann (erhvervsmand fra Red Associates)
inviterer alle verdensborgere til indvielsen af den nye hjemmeside www.dasbeckwerk.com
Og så er der iøvrigt interessant læsestof på Turbulens.net. Net-magasinet har iværksat en on-going samtale med Forvalteren af liv&værk efter Claus Beck-Nielsen. Den seneste samtale er helt tilbage fra efteråret 2006, hvor Das Beckwerk var i gang med forberedelserne til deres på det tidspunkt forestående mission til Iran. Af hensyn til missionen har teksten ikke kunnet publiceres før nu.
Det er bl.a. blevet til en snak om to usunde mormoner ved navn Thomas og Claus, heroiske B-film, Foucault i Iran og spørgsmålet om muligheden for The Movement, muligheden for en revolution i Iran.
Camp X skaber og præsenterer scenekunst under betegnelsen Internationalt samtidsteater. Vi tager vores funktion som et nyt alternativ på den danske scene alvorligt. Camp X skal udfordre teaterbegrebet, være spydspids, udvikle og arbejde internationalt. Det gør vi 24-7.
SAMTIDSTEATRET
Vi har allerede rigtig meget godt teater i Danmark. Vi har teatre, der behandler den nye danske dramatik mere eller mindre virkelighedsnært, nyfortolker klassikere, udvikler skrako, eksperimenterer med musikdramatik og senest også nycirkus.Camp X erklærer sig imidlertid i familie med dét samtidsteater (contemporary theatre!), der udgør et dybt spor i den vestlige kultur uden for Danmark. Det er en gren af teatret, som vi har svært ved både at forstå og acceptere i København. Det har betydet, at Robert Wilson først fik sit danske gennembrud i 2002, med hjælp fra Tom Waits i øvrigt. Robert Lepage kom ikke rigtigt ind i varmen før i 2005, da han kom på banen med H.C. Andersen. Volksbühnes Castof var her i 2005 – igen med Andersen. Disse kunstnere kommer til København lang tid efter, de har været direkte eksponent for kunstnerisk nybrud.
Andre kunstnere har vi sendt den anden vej – ud ad Danmark. Den schweiziske instruktør Stefan Bachmann måtte i 2002 opgive sin kontroversielle opsætning af Hamlet på Det Kongelige Teater. Anders Paulin blev hylet ud af Danmark efter en kollektiv nedsabling af hans ”En Skærsommernats Drøm” og ”Mefisto”. Forestillinger, der i dag har mytisk status i store dele af det professionelle teatermiljø. ”En skærsommernats Drøm” blev i øvrigt inviteret til at åbne den tyske festival Theater der Welt, og ”Mefisto” blev senere genopsat på Deutches Schauspielhaus i Hamborg.
DEN DANSKE HJEMMEBANE
Det er utroligt synd for det københavnske teaterliv. Vi går glip af markante internationale produktioner og vi udelukkes for muligheden for at arbejde med de nyskabende kunstnere. På den danske hjemmebane kræver det mod og dygtighed af professionelle kunstneriske at bryde med konventionen inden for en institution som Camp X, der er underlagt stramme strukturelle begrænsninger, og hvor opmærksomheden er optimal. Det er imidlertid teatrets præmis. Heldigvis er der mange modige og dygtige kunstnere, som gerne vil udfordres, som vil deltage i en udviklingsproces (!) og som ønsker at udveksle med kolleger fra ind- og udland.
Det kræver til gengæld intet mod at afmelde det, man ikke kender til eller ikke umiddelbart kan aflæse, og i stedet gribe til hån og spot. Det kræver intet mod at afvise det, man ikke umiddelbart bryder sig om eller kan ikke se meningen med.
MVH
Direktør Mette Hvid Davidsen og Kurator Ditte Maria Bjerg
