Medsig og modsig efterlyste jeg og det har jeg sgu fået – TAK!!!
Specielt til Benjamin og Andrea, der står på scenen hver aften – og alligevel er generøse nok til ikke bare at give den hovne kurator fingeren, og HURRA for dit forslag Benjamin om en efterfølgende Queer session, der tager ideen om evaluering alvorligt – glæder mig.
Og så kuratorrollen, Oktavia og Frej: Hvorfor har det været så vanskeligt for de større teatre at fastholde sig selv som kunstneriske institutioner fremfor forestillingsfabrikker? Hvorfor halter det danske institutionsteater bagefter i forhold til det internationale teater? Og hvorfor er det ikke lykkedes for de større teatre at være i omdrejningshøjde med samtidskunsten? Og allermest centralt, hvorfor er det med EN ENKELT UNDTAGELSE, Betty, ikke lykkedes disse teatre at spille en rolle, socialt og politisk – dvs. være en naturlig agent/samtalepartner i den virkelighed, vi befinder os i ?
Hvis teaterlederne ikke bare har været nogle idioter, ligger problemet måske i selve ledelsesrollen. Vi har set den ene efter den anden af kunstneriske ledere, der i arbejdet med det administrative, økonomiske og produktionsmæssige har glemt det kunstneriske, glemt det internationale, glemt virkeligheden.
Teaterdirektøren med kurator er et forsøg på at afprøve en anden model. Det springende punkt, som Camp X står lige midt i, er så, hvor langt der skal være fra de fine ord og dagsordener, som en kurator udkommer med – til det enkelte produkt teatret udkommer med. Vi er ca. 1/3 inde i vores første 100 dage, og normalt vurderer man jo ikke nye regeringer før efter 100 dage! MEN fordi jeg som kurator er mig meget bevidst om mit ansvar og lissom Frej VIL ha’ at Camp X blir’ en succes, har jeg valgt allerede nu at melde min vurdering ud:
I forhold til vores 3 første kunstneriske produkter, teater2go, Xstallationen af RACA på Rialto og BRYD workshop har kuratormodellen vist sig at fungere optimalt: Jeg har udstukket retningslinierne og peget på samarbejdspartnere og derfra har dramaafdelingen haft ansvaret.
Alle 3 initiativer er blevet overraskende og MEGET forskellige succeser, BRYD er intet mindre end en nyskabelse (du har ret Benjamin i at man ikke kan “bestille” en nyskabelse).
Men i forhold til forestillingerne mener jeg, vi har taget fejl og må revurdere, for jeg mener ikke denne afstand fungerer der: Jeg mener, at kuratorens kompetencer skal udnyttes i forhold til alle egenproducerede forestillinger – ja det er her modellen skal vise sin eksistensberettigelse: For det må være i samspillet med de kunstnere, kuratoren har været med til at pege på, at disse kunstnere også selv får tilført noget. Hvis kuratoren ikke kan tilføre forestillingen noget, kunne forestillingen have spillet hvorsomhelst.
P.S. Frej, så vidt jeg ved har Camp X ikke brugt ordet virkelighedsteater, og at mange er blevet inspireret af, at vi som de første valgte at kalde Camp X for et internationalt samtidsteater, er vi smigrede over. Og hvad et samtidsteater så er, og hvilken europæisk teaterfamilie vi dermed melder os ind i, den må vi tage i næste runde – har du læst vores bud på Camp X hjemmesiden?
1 comment
Comments feed for this article
oktober 12, 2007 at 3:05 pm
Mette Hvid Davidsen, direktør Camp X
Nu er det ikke kun Frej og Ditte, der gerne vil have og som kan gøre Camp X til en succes. Vi er rigtig mange, der bruger alle døgnets vågne timer på dét projekt.
Camp X er ikke et hvilket som helst teater påført en kurator. Camp X er et samtidsteater med alt, hvad det indebærer af visioner, tanker og planer og projekter. En del af dén vision er, at teatret for en kortere periode ad gangen er farvet af en kunstnerisk kurator. En kurator, der lægger spor ud, motiverer, inspirerer, peger, udveksler, deler netværk og prikker. En kurator som skal gøre os bedre, skarpere, mere åbne? Camp X er samtidigt et professionelt og fleksibelt mødested for mange afskygninger af kunstnere, der som dele af en større helhed byder ind i den kunstneriske kurators projekt/spor/dagsorden.
De mennesker, der arbejder på Camp X er mennesker, som har valgt at arbejde på Camp X, fordi de har den fælles vision om, at de på Camp X kan gøre en forskel. Derfor er teatret specielt, og derfor er de forestillinger, projekter eller værker forskellige fra det, der bliver lavet på andre scener. Det samme vil andre teatre også mene. Cafeteatret er jo også unikt på sin egen måde.
Camp X giver en unik mulighed for at undersøge, hvordan man skaber en større sammenhæng mellem teatrets overordnede program, herunder kuratorens dagsorden, og de enkelte kunstneres projekt. Det er en mulighed for at at blive bedre til at klæde en organisation på til at forfølge en kunstnerisk drøm, en tanke eller vision. En del bliver allerede drøftet her på bloggen, men der hvor vi virkelig får prøvet teatret af er i prøvelokalerne, på scenen, i mødet med hinanden og med publikum. Og det vil vi blive ved med – at prøve teatret af!